Bornholms Trolling & Marine Center Nexø Havn er blevet et mødested på havnen hvor trollingfiskere og fritidsfiskere mødes.

 

Der har forsat været udlejet mange trollingbåde fra Trollingcenteret i Nexø siden marts i år. I flere uger har der været 4 -5 trollingbåde på havet samme dag, og næsten alle lystfiskere har fanget fisk ( torsk, ørred eller laks). 

70-80% af  alle henvendelser om fiskerejse til Bornholm  kommer fra Danmark, Tyskland og Norge grundet internetportalen  www.laksefiskeri.dk og annoncer i lokale lystfisker tidsskrifter.  

Der er i høj grad tale om at Trollingcenteret i Nexø tiltrækker turister til Bornholm, hvilket er årsagen til et stigende antal formidlinger af ferieboliger i lokal området, i forbindelse med bådudlejning til trollingfiskeri og torskepilkning. 

Det er meget glade og tilfredse lystfiskere, der har fanget mange fisk under opholdet på Bornholm, og alle siger at de vil komme igen senere i år og til næste år.

 

Blandt de mange lystfiskere der har besøgt Trollingcenteret, hvor der er taget billeder:

 

A. 2 tyske lystfiskere havde lejet båd i 2 uger og fangede ca 70 torsk 2-5 kg og 2 ørred 4-5 kg. Den store fryser var 3/4 fuld.
 

B. 3 lystfisker fra Vejle sejler ud i den store trollingbåd meget spændt på fangst. De kom ind med en laks på 11,5 kg.