Fyldte store Rødspætter eller Pighvar
Fisk: Friskfanget  Pighvar eller evt. andre store fladfisk..

Kilde:

TILBEREDNINGSTID: 25-30 MIN.

KOGE/STEGE TID: 35 - 40 Min

ANTAL PERSONER: 4 Personer

RÅVARER: 

Ca. 2 kg renset fisk.
250 gr. smør. 4 spsk. hakket persille.
250 g champignons

3 spsk. fint hakket løg
½ dl. tør hvidvin
Salt og peber.


OPSKRIFT: 

Gør et stort ildfast fad eller bradepande klar
fadet skal "fores" med et stykke aluminiumsfolie, der er dobbelt så stort som fadet.
Folien smøres med fedtstof, gerne smør.
Herefter renses fisken, den hvide side renses ekstra godt
og fisken skrabes.
undlad at fjerne hoved, hale og finner.
Nu ridses pighvarren eller rødspætten på den mørke side.
brug en meget skarp kniv og lav "lommer" til fyldet
begynd fra midten og skær udefter.
Fisken placeres i fadet.
Smørret røres blødt og tilsættes persille, hakkede løg, champignons, salt og peber.
Til sidst tilsættes hvidvinen lidt efter lidt.
Smørfyldet proppes godt ind i "lommerne" og fisken drysses med lidt groft salt
og nykværnet peber.
Fisken skal nu pakkes ind i folien - sørg specielt for at lukke godt for enderne,
så kraften bliver ved fisken.
I en 250 forvarmet ovn steger fisken nu ca. 35-40 minutter.
Retten serveres rygende varm - som tilbehør tillaves ekstra persille med
hakket løg og evt. lidt ekstra smør ved siden af.
Alle grøntsager kan serveres til, samt
små asparskartofler og champignonsauce.
retten fortjener en virkelig god flaske halvtør hvidvin.